




 Foto: Mette Krull
|
|
HJEMMEBAGT - læsernes kommentarer bl.a. :-)
”Hannes bog er simpelthen den smukkeste og mest inspirerende bagebog, der nogensinde er skrevet – og tro mig, jeg kender dem alle. Kombinationen af den meget personlige indlevelse, den store viden om emnet og den pædagogiske opbygning serveret med den smukke, lækre og appetitlige grafik og det æstetiske layout gør bare bogen til sådan en, man må eje. Jeg er totalt opslugt af bogen; jeg læser og prøver opskrifter hver dag nu.” (Bi Skaarup, Nørre Alslev)
”Hvor er det en dejlig bog. Jeg ved ikke, hvad det er - en blanding af de fine tekster, de fantastiske billeder og hele tonen - tilsammen så utrolig livsbekræftende. Jeg får det simpelthen godt af at sidde med Hjemmebagt i hænderne”. (Inger Bach, Aabenraa)
”Tusind tak for den smukke bagebog. Den har jeg nydt at kigge i. Både fordi man bliver klogere på kornets og bagningens kunst, men også på grund af de meget velskrevne tekster. Jeg kan også rigtig godt lide de rustikke billeder, som passer godt til bogens ånd. Tillykke med den”. (Susanne Holte, Esbjerg)
”Og ikke mindst tusind tak for en vidunderlig bagebog. Jeg glæder mig til at få testet opskrifterne. Jeg er ikke kommet dertil endnu. Har set og læst og synes den er fantastisk indbydende”. (Gitte H.C.Ruud, Oslo)
”Jeg tilbragte hele aftenen i forgårs med bogen. Den er virkelig velskrevet og fremtræder som en rigtig overskudsbog, hvor der øses af omfattende viden og stor brødglæde”. (Inge Adriansen, Sønderborg)
"Vi har lige fået Claus Meyers bagebog og nu barsler en anden kapacitet på området også med en bog om bagværk. Det er Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle, som dels leverer økologisk mel fra egen marker og gårdmølleri, dels giver kurser i bagningens kunst. Hun går grundigt til værks med indledende kapitler om basal viden, bl.a. kornets opbygning, inden hun øser af sine mange opskrifter på både grove madbrød og fine kager... Der er viden for både bagenørder og novicer i bogen." (Politiken d. 6. december 2009)
"Erfaringen fra Staldkøkkenet og en stor kærlighed til landsdelen genspejler sig i bogens mange forskellige opskrifter, som ikke kun indeholder bud på moderne brød, men også på Sønderjyske specialiteter fra det store kaffebord... Hele bogen er typisk Skærtoft Mølle. Smukt præsenteret og med fine billeder af fotografen Thomas Tolstrup." (Sønderborg Ugeavis d. 25. november 2009)
"Brød og kager fra den sønderjyske muld. Friskmalet mel af højeste kvalitet er målet for det økologiske gårdmølleri Skærtoft Mølle på Als. Nu har fruen på mølleriet, Hanne Risgaard, sendt bagebogen "Hjemmebagt" på gaden, der er fyldt til randen med hendes egne yndlingsopskrifter på alt fra klassisk surdejsbrød til speltbrød, citrontærte og rugbrød. (...) Samtidig emmer bogen af Hanne Risgaards passion for og ikke mindst viden om mel, brød og hævemetoder, og til de interesserede er der masser af bonusinfo om brødets verden." (MAD&venner, februar 2010)
5 stjerner i ALT for damerne!
Prægtig bagebog for den seriøse og kvalitetsbevidste hjemmebager Det er opskrifterne på brød, som fylder mest i bogen. Til ære for den ikke så rutinerede bager er opskrifterne meget præcise, men den garvede bager ved, som forfatteren også slår til lyd for, at det med vægt, temperatur og tid kan afgøres ved at bruge ører og øjne. Som hun skriver: Har man først lært at bage, er det som at cykle - så kan man det hele livet (…) Flot og grundig bagebog med især mange brødopskrifter. Der lægges vægt på glæden ved at bage af godt korn og ved at nyde et velsmagende ny- og hjemmebagt brød. Et must for alle biblioteker med kvalitetsbevidste hjemmebagere. (Lektør Lone Krøgh)
SJÆLDEN VELLYKKET BAGEBOG Der er kornet og melet, og så er der glæden ved at bage det sunde fuldkornsbrød og de delikate kager. Ind imellem ligger videnskaben, der kan forklare, hvordan og hvorfor det hele falder i hak – eller ikke gør det. Men der er også Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle i Sønderjylland, der med sin entusiasme og lidenskab for det gode korn og det gode mel på pædagogisk vis får formidlet viden og glæden ved bagning. (Magasinet ”smag og behag”, marts 2010)
”Jeg har lige købt jeres bog ”Hjemmebagt”. Jeg er vildt fascineret af den… Den indeholder så mange aspekter – det vigtige: hvordan man bager! Processen omkring at bage – med informationer omkring korn, gær, vand og ”værktøjet”. Alt skrevet på en spændende og letfordøjelig måde. Udover det – så er den krydret med smukke, smukke billeder – ikke blot af brødet, men også skønne stemningsbilleder fra processen, omkring Skærtoft Mølle og markerne! Men den er også tilsat små historier, som giver en ekstra dimension til det enkelte brød. Tak for en skøn bog – og masser af inspiration. Jeg glæder mig til at komme i gang med at bage.” (mail fra Karina)
”Jeg har lige fået bagebogen I har udgivet. Den skal I have ros for. Der er mange af opskrifterne jeg skal have afprøvet.” (mail fra Henrik)
”I sommer opdagede jeg jeres mel – hvilken glæde at bage med det. Jeg blev vældig overrasket over dets bageevne og smag. Og stor var min glæde, da jeg så, at I – gennem Kvickly – udgav ”Hjemmebagt”. Det er en meget smuk bog! Og fuld af gode opskrifter, som jeg ser frem til at give mig i kast med.” (mail fra Pia) |