en udflyttergård
Skærtoft er en udflyttergård fra landsbyen Hundslev i Notmark sogn. Udflytningen skete i slutningen af 1700-tallet til det yderste af sognet ved den store Nørreskov, som strækker sig langs hele østkysten ned mod Lillebælt.
Gårdens jorde ligger mellem Østerholm og Helved. Navnet Helved er mere fredsommeligt, end det umiddelbart lyder. Det kommer af det tyske Hellwitt, som betyder Helligskov.
I 1892 købte den alsiske landmand Peter Hansen og hans kone Helene Skærtoft. De to er oldeforældre til Jørgen Houbak Bonde, der i 1983, som fjerde generation, overtog gården sammen med sin kone, Hanne Risgaard.
da Als var tysk
De tre største byer på Als er Sønderborg, Augustenborg og Nordborg, hver anlagt omkring et slot. Hertugerne på Augustenborg var, frem til midten af 1800-tallet, de helt dominerende i landsdelen – ikke blot lokalt, men også som betydningsfulde spillere i de nationale strømninger der førte frem til de slesvigske krige. De sluttede med Danmarks nederlag til Tyskland i 1864. Sønderjylland og dermed også Als blev tysk frem til genforeningen i 1920.
I den tyske tid blev det vigtigt i hverdagen at markere, om man var dansk- eller tysksindet – eller blakket!
På Skærtoft var der ingen tvivl: familien Hansen var dansk.
I 1901 byggede Peter Hansen nyt stuehus på Skærtoft. Det var i de år blevet fint på egnen at få bemalede lofter i stuerne, og den maler, der blev betragtet som den bedste, var Franz Eduard Schink. Han var født i Østpreussen, gik på valsen, fik plads hos en maler i Nordborg, forelskede sig i en alsisk pige og blev på øen, hvor han startede sin egen malerforretning.
en nødlanding på Ellegaards Toft
Den 24. maj 1944 nødlandede en ”flyvende fæstning” – et firemotoret amerikansk B17 bombefly - på marken Ellegaards Toft på Skærtoft.
Maskinen, hvis navn var Stormy Weather, var stationeret i Poolbrook i Sydøstengland. Den havde været på et at de allieredes bombetogter over Berlin. I de sidste minutter på vej mod bombemålet svigtede den første af de fire motorer, og på hjemturen blev det galt med yderligere to. Med én motor i behold havde piloterne kun én chance for at redde besætnings liv: at nødlande. Da Stormy Weather nåede Als, sprang otte mand ud i faldskærm inden de to piloter fandt en mark at lande på. Manøvren lykkedes. Alle overlevede, men blev taget som krigsfanger af tyske soldater. De følgende måneder var de ti unge amerikanere i krigsfangelejre i det nuværende Polen. Efter Tysklands kapitulation vendte alle til hjem til USA i maj 1945.
Den 24. maj 2002, 58 år efter nødlandingen, besøgte fem af besætningens medlemmer under stor festivitas, marken hvor den flyvende fæstning endte som vrag.
Hvert forår, når der samles sten på Ellegaards Toft, finder vi stadig metalrester og brudstykker af plexiglas fra Stormy Weather.
|
|
stureslægten - dem der var der før os...
I landsbyen Østerholm på Als opførte Stureslægten fra Helvedgård i 1555 et lille slot – i dag en ruin. Omkring bygningerne blev der anlagt en park, og bag den – på de stejle bakker mod landsbyen Helved – græssede Stures mange heste. På de marker, som var godt gødet af hestenes møg, vrimlede det med spiselige paddehatte. Bakkerne blev derfor i folkemunde ”marken med de spiselige paddehatte” – på alsisk toften med skurvehat. Udtalt på alsisk – skorrehat med rul på de to r’er - er det tæt på nutidens Skærtoft.
Der findes andre forklaringer på navnet Skærtoft, men det er denne vi synes bedst om!
blodbøg, russerbænk og paraply
I dag domineres haven af en blodbøg, som Peter Hansens ældste datter, Christine Helene, og hendes mand, Jørgen Bonde, plantede den 5. maj 1945.
I 1914, da første verdenskrig brød ud, var Peter Hansen for gammel til at gøre krigstjeneste. Ikke mange i det lille Notmark sogn gik ram forbi. I flere familier mistede man en mand, en søn, en bror, en kæreste. På kirkegården er der en mindelund over de 41 unge fra sognet, der døde i tysk tjeneste i en krig, som de fleste ikke betragtede som deres.
På mange gårde måtte kvinderne arbejde ekstra hårdt i de fire krigsår. Det blev derfor betragtet som en stor hjælp, når gården fik tildelt en krigsfange, som skulle hjælpe med arbejdet. Der kom også en krigsfange – en russer - til Skærtoft. Ingen kunne snakke med ham, men har var dygtig. I sin ”fritid” lavede han en havebænk – russerbænken - som hver sommer stadig står i haven.
Paraplyen er også et egetræ med historie. Plantet så langt tilbage, at ingen kan huske hvornår. Men det er gammelt og det er vigtigt for Skærtoft. Paraplyen er nemlig gårdens brandtræ. Fældes det, brænder Skærtoft. Siger folketroen.
For 40 år siden blev en stor gren knækket af under høsten på marken, hvor træet står. Samme dag udbrød der brand i en af svinestaldene på gården. Heldigvis en lille brand, men det var jo også kun en gren!
Vi er ikke overtroiske på Skærtoft. Vi passer bare godt på Paraplyen.
fortidsminder
Als er præget af et kuperet terræn med levende hegn omkring forholdsvis små marker og mange mindre skovparceller. Østersøen, Alssund, Lillebælt og Augustenborg Fjord giver den dejlige fornemmelsen af altid at være tæt på strand og vand.
Danmarks ældst bevarede båd – Hjortspringbåden – er fundet på Als, og det vrimler med oldtidsminder på øen, ikke mindst i Nørreskoven. På Skærtoft ligger resterne af en jernalderlandsby på mark Bøgebjerg. Hver gang, der skal samles sten på vores marker, er det en sport at kigge efter redskaber fra stenalderen. Tit er der gevinst. At samle en stenøkse op af jorden og vide at sidst den lå i en hånd var for omkring 1.500 år siden, er som at sige goddag til en jernalderbonde!
Og så er der brudgomsegene i Nørreskoven. Her handler det om kærlighed og om magt. For hertugen på Augustenborg kunne nemlig bestemme, at hans karle først måtte gifte sig med deres udkårne, når de havde plantet 10 egetræer i skoven og træerne havde vist deres grokraft. Der kunne gå mange år, før brylluppet kunne fejres. I dag er egene kæmper, og græsset mellem dem perfekte til en picnic.
|
