Skærtoft mølle







 




 

FRISKMALET MEL

Melet fra Skærtoft skiller sig ud på det danske marked på grund af  kombinationen af følgende delelementer:

  1. det er økologisk - altså ikke kunstgødet og sprøjtet med pesticider
  2. kornkernerne formales på en langsomtgående stenkværn - derfor varmes melet ikke op, hvilket ellers ville være med til at starte nedbrydningen af de vitaminer, aminosyrer ect., som er i kornet
  3. vi formaler de hele kerner og bibeholder både kim og skal i det færdige mel. Derfor er slutproduktet fiberrigt og fyldt med vitaminer
  4. melet beluftes ikke under transport fra kværn via sigte til vægt - igen for ikke at ilte melet. Derved forsinker vi den uundgåelige nedbrydningsproces
  5. der tilsættes ikke noget til melet - heller ikke ascobinsyre - vi ønsker et produkt, der er så tæt på det naturlige, som muligt
  6. der males kun mel på bestilling - aldrig til lager. Det betyder, at melet er maksimalt to uger gammelt, når det leveres til forretningerne. Det betyder igen, at forbrugerne kan købe et produkt og bruge det inden for den periode, som videnskaben anbefaler, hvis man skal have maksimalt udbytte af den sundhed, smag og duft naturen har lagt i hver enkelt kornkerne. - Specielt dette sidste punkt er vigtigt for os, og adskiller os markant fra traditionelle melproducenter.

Vi ved, at vi ikke må sundhedsanprise vore melprodukter. Derfor henviser vi med glæde til de videnskabelige undersøgelser, som fastslår vigtigheden af at spise brød bagt af mel med indhold af fibre, vitaminer og essentielle aminosyrer, som vores mel indeholder. Endelig kan vi også glæde os over, at både professionelle og hjemmebagere roser melets hæveevne og smagsmæssige kvaliteter.

Til forsiden